På Marie Kruses skole er undervisningen, som den er på mange andre skoler rundt om i landet. Men i et af klasselokalerne foregår der dog et spændende eksperiment. Et eksperiment med den udforskende praktiker Henrik Thomassen ved roret og hans matematikundervisning under luppen.

”Jeg kan godt lide at bruge genveje, så at sige, og at trække computerspil ind i undervisningen, skaber en genvej for mig til at koble matematikundervisningen sammen med en større motivation såvel som en oplevelse af en holistisk tilgang til matematikfaget for mine elever,” fortæller Henrik Thomassen, der er idræts, teknologi forståelses og matematiklærer for indskoling, mellemtrinnet og udskolingen ved Marie Kruses skole i Farum.

Henrik oplever at når han introducerer leg og spil i undervisningen, så kan han ikke bare få undervisningen til at glide nemmere ned, han kan også give sine fag en ekstra dimension og få sine elever til at interagerer med hinanden og fagområdet på helt nye måder.

Flere dimensioner i faget.

Henrik har med tiden udarbejdet nogle metoder til at implementere spil i undervisningen på alle de klassetrin han underviser på. ”Pokémon” rollespils scenarier for de helt unge, granuleringen af kompleksitet ved ”Civilisation” spillet og mundtlighedstræning med det analoge ”Hint” spil.

”Det er lidt kompliceret at videreformidle, men når jeg arbejder med spillet Civilisation i min matematikundervisning, så arbejder jeg med det, som et evalueringsredskab. I spillet skal man bruge teknologier eller bygninger for at åbne op for nye muligheder i spillet. Det samme kan man sige om matematikken. Når vi tilegner os matematikfærdigheder, såsom regnearternes hierarki, så kan vi pludseligt få adgang til lang flere redskaber,” uddyber Henrik.

Henrik bruger konkrete eksempler fra spillet, såsom udmåling af marker, indtjening af guld, økonomiens sammensætning osv. til at italesætte svære fagfaglige emner såsom geometri og renters rente. Henrik bringer dog også mere komplekse elementer, som ikke ofte italesættes i matematikundervisningen, på banen såsom kortsigtet og langsigtede måls indbyrdes sammenhæng.

”Med Civilisation kan jeg til tider lykkedes med at snakke med selv en svag elev om, hvordan at emnerne i matematik er indbyrdes afhængige, lidt ligesom et teknologi træ eller økonomisystemet er det i Civilisation. For at kunne løse en ligning bliver man nødt til også at kunne multiplicere og dividere. Tingene bygger oven på hinanden og at komme i mål med at multiplicere åbner muligheden for at kunne arbejde med potenser på den lange bane,” forklarer Henrik.

Dynamikken ændres for eleverne

På den faglige banehalvdel er der for Henrik helt vildt meget at hente, når man blandt andet snakker om at få eleverne til at tænke matematik, som noget sammenhængende og ikke som fragmenterede elementer. På den sociale og pædagogiske banehalvdel kan spil i undervisningen dog også noget helt særligt.

”Det er klart for mig at vi får skabt nogle helt anderledes dynamikker, når vi introducerer spil i undervisningen. Når jeg tager Civilisation, Hint eller min Pokémon rollespil med ind i klasselokalet, så er opløses den dynamik der normalt befinder sig i klassen. Jeg oplever at eleverne næsten får deres helt eget læringsrum, hvor de føler sig meget mere lige og hvor alle kan bidrage lige meget. Det tror jeg er sandt om det er arkade spil eller stormester udfordringer. Eleverne føler at de er med og kan være med til at styre hvordan de lærer,” siger Henrik.

Henrik ser mange muligheder for at implementere spil i undervisningen. Muligheder, som giver nogle klare gevinster både på det faglige og det pædagogiske niveau for eleverne. Men Henriks konkrete eksperimenter og tanker er svære at komplet at redegøre for her, så vil du følge med i gode eksempler og tanker fra praksis, så kan du finde mere på både http://legdigklog.dk/, https://www.folkeskolen.dk/blogs/praktikeren/ samt på instagram, hvor Henrik hedder spilbaseretlaerer og hvor han udfordrer, hvordan vi bedriver god undervisning.